Ledelsessystemer

Får I fuld værdi af jeres ledelsessystemer inden for kvalitet, miljø, arbejdsmiljø mm? Giver systemet tilstrækkeligt værdi overfor kunderne? Og internt? Opfylder jeres systemer de nye ISO-krav? Kan jeres ledelsessystem forenkles eller gøres mere værdiskabende? Få et gratis 360 gaders tjek af jeres ledelsessystem med vores anbefalinger på 18 væsentlige områder.

Få mere værdi ud af jeres nuværende ledelsessystem inden for kvalitet, miljø, arbejdsmiljø m.v. ved at udbygge det til et strategisk ledelsessystem, der kobler jeres strategi med den indsats og de processer, der skal sikre opfyldelse af strategien. Eller opbyg et helt nyt strategisk ledelsessystem, der sikrer, at vi ikke alene "gør tingene rigtig" men at vi "gør de rigtige ting rigtigt" i forhold til virksomhedens strategi.

Opfyld stigende kundekrav, få mere tilfredse kunder og reducer kvalitetsomkostningerne. Få bedre styr på jeres kvalitet gennem systematisk kvalitetsledelse! Indfør et kvalitetsledelsessystem efter ISO 9001 og få det evt. certificeret, så I opfylder evt. kundekrav og -forventninger og opnår interne forbedringer såsom god kundefokus, bedre processer og reducerede omkostninger til reklamationer og afvigelser.

Reducer jeres miljøpåvirkninger og få større systematik i jeres indsats. Indfør et miljøledelsessystem efter ISO 14001 eller EMAS evt. som et integreret system, der også kan omfatte miljø, arbejdsmiljø, kvalitet m.v. Samtidig kan I opfylde evt. kundekrav og -forventninger på område og opnå gode besparelser i form af lavere omkostninger til energi, vand, affaldsbortskaffelse m.m.

Forbedre jeres arbejdsmiljø ved at få større systematik i jeres indsats med at forbedre jeres fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Indfør et arbejds­miljø­system efter den nye ISO 45001 (eller den nuværende OHSAS 18001) evt. som et integreret system, der også kan omfatte miljø-, energi- og kvalitetsledelse. Opfyld samtidig evt. kundekrav til området og opnå besparelser i form af lavere sygefravær, færre ulykker mm. 

Reducer jeres energiforbrug og få større systematik i jeres indsats. Indfør et energiledelsessystem efter ISO 50001 evt. som et integreret system, der også kan omfatte miljø, arbejdsmiljø, kvalitet m.v. Samtidig kan I opfylde evt. krav om opfyldelse af bek. 1212 om energisyn samt evt. kundekrav og -forventninger på område og opnå gode besparelser i form af reducerede omkostninger til el, varme og brændstoffer m.m.

Certificerede virksomheder skal opfylde kravene i ISO 9001:2015 og ISO 14001:2015. Få hjælp til at udvikle jeres kvalitets- eller miljøsystem og overvej samtidig relevante systemforbedringer, så I får et (endnu) bedre system!

Forbedre jeres forretningsprocesser, herunder især jeres kerneprocesser inden for salg, udvikling og produktfrembringelse, der skaber værdi for kunderne. Det er afgørende, at I løbende udvikler processerne, så I forøger kundeværdi og effektivitet i jeres processer. Best Practise, World Class Manufacturing og andre koncepter bygger på, at I løbende arbejder med procesforbedringer for perfektion.

Få mere værdi ud af jeres interne audit. Lad os auditere jer – og få gode input til forbedringer! Audit kan udover en kontrol af, at I i praksis ”gør tingene rigtigt” i forhold til jeres ledelsessystem også fokusere på, om I ”gør de rigtige ting – rigtigt” i forhold til jeres strategi eller udpegede fokusområder, som I gerne vil have belyst og forbedret.

Mange virksomheder oplever kundekrav eller -forventninger om at arbejde systematisk med en række kvalitetsværktøjer - ofte som et krav og en forudsætning for at blive og være leverandør til den pågældende kunde. Vi kan støtte jer med at opfylde kravene og arbejde værdiskabende med kvalitetsværktøjer som FMEA, PPAP, CP, APQP, 4D/8D m.fl. læs nærmere om værktøjerne her.

Er jeres ledelsessystem inden for kvalitet, miljø, arbejdsmiljø m.v. blevet for omfattende og bureaukratisk? Oplever I, at systemet nærmere begrænser end støtter jer? Ønsker I at systemet skal reduceres i omfang og måske samtidig skabe mere værdi? Få inspiration til at forenkle jeres system!