ESG-rapportering

EU stiller øgede krav til store virksomheders ESG-rapportering som led i deres årsregnskab fra regnskabsåret 2024. Derfor indsamler de store virksomheder allerede nu ESG-data fra deres værdikæde. Dermed bliver de fleste SMV-virksomheder i praksis også omfattet af de nye krav gennem spørgsmål fra deres store kunder fx til CO2-aftrykket. Mindre virksomheder (SMV’er) skal opfylde kravene til ESG-rapportering i 2026 men kan udsætte dette til 2028.

EU’s krav til ikke-finansiel rapportering omfatter ESG-forhold, herunder store virksomheders arbejde med at reducere klimapåvirkningen fra virksomhedens aktiviteter (Environmental) samt indsats inden for sociale og medarbejderforhold mm (Social) og god ledelsespraksis, herunder fx anti-korruption, bestikkelse og diversitet (Governance).

Disse krav er beskrevet i Cooperate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som også beskriver hvilke virksomheder, der pt er omfattet nemlig store virksomheder i regnskabsklasse C (fx med over 250 ansatte) samt alle virksomheder i regnskabsklasse d. Desuden beskrives kravene til revision, detaljeret rapportering og digital indberetning. De nuværende krav er indarbejdet i Årsregnskabslovens § 99 a og b.

Hvis virksomhederne arbejder med fx FN’s Global Compact kan en fremdriftsrapport hertil opfylde kravene, hvis den indeholder de krævede oplysninger i årsregnskabsloven.

De rapporterede oplysninger skal være væsentlige og omfatte informationer om virksomhedens aktiviteter på en faktuel og afbalanceret måde, så den giver et retvisende billede af virksomhedens arbejde inden for ESG.

Det betyder også, at der ved anvendelse af ESG-nøgletal for fx CO2-aftryk skal redegøre for, hvordan disse er beregnet (anvendte metoder).

Erhvervsstyrelsen har udgivet flere vejledninger om ESG-rapportering og har et idékatalog med 21 ESG-nøgletal. De omfatter klimaområdet fx scope 1, 2 og 3 samt totalt CO2-aftryk, herunder i.f.t. omsætning, andel af vedvarende energi mm. På det sociale område omfatter de sygefravær, arbejdsulykker, medarbejderomsætning og tilfredshed og på god ledelses-praksis omfatter de kønsdiversitet og lønforskelle. Foreningen af Danske Revisioner har også udarbejdet en ESG-vejledning med forslag til 15 lignende ESG-nøgletal.

Mange virksomheder vælger at koble ESG-nøgletal og -rapportering med FN’s 17 verdensmål, så der bliver en linje fra verdensmål til hverdagsmål.

Hvordan komme i gang?

Et projekt iværksættes ved at planlægge og foretage status på virksomhedens nuværende ESG-data, herunder afklaring af hvilke yderligere ESG-data, der er kunde- eller myndighedskrav til.

På baggrund heraf planlægges indsamling af nødvendige yderligere data fx til udarbejdelse af et klimaregnskab med scope 1, 2 og 3 i henhold til GHG-protokollen, som er den førende standard for klimaregnskaber.

På den baggrund kan evt. kundekrav/forespørgsler til ESG besvares fyldestgørende og der kan udarbejdes en evt. ESG-rapport til indsendelse med årsregnskabet og information via fx web-side. Dermed øges virksomhedens ESG-branding.

Link

Læs mere om

Vi tilbyder

Vi tilbyder at inspirere og støtte jer i arbejdet med ESG-rapportering. Kontakt os på tlf. 4027 8657 eller . Læs mere på www.milestone-pro.dk