ESG for store virksomheder

EU stiller krav til store virksomheders ESG-rapportering gennem CSRD-direktivet. EU's Omnibus, som blev vedtaget i okt. 2025 har dog reduceret kravene til at kun at omfatte virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en omsætning på over 450 mio. EUR. Det betyder, at kun ca. 200 danske virksomheder fortsat skal opfylde CSRD mod tidligere ca. 2.200 virksomheder. Da ESG får stadig større strategisk og forretningsmæssig betydning forventes mange virksomheder frivilligt at udgive ESG-rapporter de kommende år.

EU’s krav fremgår af Cooperate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som bl.a. beskriver omfattede virksomheder. Store børsnoterede virksomheder (bølge 1 ) med over 500 ansatte (regnskabsklasse D) har skulle udgive ESG-rapporter siden 2024, men med ændringerne vil de fra regnskabsåret 2o27 kun fortsat rapportere, hvis de har over 1.000 ansatte eller en omsætning på over 450 mio. EUR. Baseret på, at de ændrede krav i CSRD forventes vedtaget i foråret 2026 vil Erhvervsstyrelsen arbejde på en bekendtgørelse, der også vil fritage virksomheder under disse grænseværdier for at rapportere for årene 2025 og 2026.

Til gengæld lægger EU op til, at der udvikles en ny frivillig standard for bæredygtighedsrapportering baseret på EFRAG's frivillige ESRS-standard. Den nye standard udgør samtidig en ramme for, hvad CSRD-omfattede virksomheder må kræve af oplysninger fra leverandører med op til 1.000 ansatte fra deres værdikæde, så den udgør samtidig en beskyttelse mod urimelige oplysningskrav. Den nye standard forventes formelt vedtaget af EU medio 2026.

Udover CSRD, som beskriver, hvordan der skal rapporteres, har EU vedtaget European Sustainability Reportering Standard (ESRS), som nærmere beskriver hvad der skal rapporteres om.

ESRS omfatter 12 standarder med i alt 82 bæredygtighedspunkter, men heldigvis skal virksomheder ikke rapportere på alle punkter. Standarderne kræver dokumentation af min. 12 punkter, som omfatter rammekrav til rapportering, mens de øvrige 70 punkter alene skal medtages, hvis de er væsentlige. Standarderne rummer op til 1144 rapporteringspunkter, der skal tages stilling til i forhold til krav og relevans. Omnibus lægger dog op til kraftigt at reducere antallet af datapunkter og øvrige krav og dermed gøre det mere overkommeligt at opfylde CSRD.

For at afklare og fastlægge væsentlige og relevante oplysningspunkter for rapportering, skal virksomheden foretage en dobbelt væsentlighedsanalyse. Det betyder, at virksomheden både skal tage stilling til påvirkningsvæsentlighed samt økonomisk væsentlighed. Derudover skal virksomheden inddrage relevante interessenters synspunkter i fastlæggelse af virksomhedens væsentligste bæredygtighedspunkter. Læs nærmere om væsentlighedsanalysen.

På baggrund af analysen prioriterer virksomhedens sine væsentlige bæredygtighedspunkter og fastlægger baseline, mål, indsatser mm for disse.

Indsatsen dokumenteres i en ESG-rapport, der skal verificeres af virksomhedens revisor og indsendes til Erhvervsstyrelsen, som en del af virksomhedens årsrapport.

Hvordan komme i gang?

Et projekt iværksættes ved at fastlægge virksomhedens ESG-ambitioner og -krav og dermed projektomfang samt ved at optegne virksomhedens værdikæde (minimum Tier 1).

Dernæst gennemføres en dobbelt væsentlighedsanalyse (hvis krævet eller besluttet), og virksomhedens oplysningspunkter dokumenteres, herunder iht. dataindsamling, baseline mm.

Til sidste fastlægges bæredygtige visioner, mål, indsatser mm i et bæredygtighedsprogram fx frem til 2030. Og alt materialet samles og dokumenteres i en ESG-rapport (evt. kaldet bæredygtighedsrapport eller ansvarlighedsrapport).

Link

Læs mere om

Vi tilbyder

Vi tilbyder at inspirere og støtte jer i arbejdet med ESG. Kontakt os på tlf. 4027 8657 eller . Læs mere på www.milestone-pro.dk