ESG i praksis

EU stiller nye krav til store virksomheders ESG-rapportering fra 2024, mens der endnu ikke er direkte krav til SMV-virksomheder. Dog er der i jan. 2024 publiceret udkast til en frivillig ESG-standard for SMV'er, som frivilligt ønsker at udarbejde en ESG-rapport, der matcher kravene til de store virksomheder, men i nedskaleret udgave, som er mere relevant og overkommelig for SMV'er.

For at store virksomheder kan udarbejde ESG-rapporter, har de behov for data fra deres leverandører. Dermed bliver mange SMV’er indirekte pålagt at levere data eller udarbejde en ESG-rapport – og andre vælger frivilligt at gå i gang ud fra en forventning om, at ESG-rapporter bliver en vigtig konkurrenceparameter på deres markeder.

Mange SMV’er får allerede henvendelser fra deres kunder og andre interessenter fx banker om ESG-forhold – fx i forhold til CO2-aftryk og klimaindsats. Mange har derfor udarbejdet et klimaregnskab og en udviklingsplan for deres bæredygtige udvikling. Men flere går endnu videre og ønsker at udgive ESG-rapport for at styrke deres konkurrenceevne på fremtidens markeder, hvor ESG-rapportering bliver en afgørende konkurrenceparameter.

EUs krav fremgår af Corporate Sustainability Reporting Directive (læs nærmere om CSRD), som bl.a. beskriver omfattede virksomheder; store virksomheder (i Danmark først regnskabsklasse D i 2024 og de næste år regnskabsklasse C-stor og mellem plus B). SMV-virksomheder er omfattet fra 2026, men kun hvis de er børsnoterede eller ejet af en omfattet koncern.

Udover direktivet som beskriver, hvordan der skal rapporteres, har EU medio 2023 vedtaget European Sustainability Reportering Standards (læs nærmere om ESRS), som nærmere beskriver, hvad der skal rapporteres. ESRS omfatter 12 standarder og i alt 82 bæredygtighedspunkter, men heldigvis skal virksomheder ikke rapportere på alle punkterne. Standarderne kræver dokumentation af min. 12 punkter, som omfatter rammekrav til rapportering, mens de øvrige 70 rapporteringspunkter alene skal medtages, hvis de er væsentlige.

Virksomheder skal således foretage en dobbelt væsentlighedsanalyse for at fastlægge, hvilke oplysningspunkter virksomheden skal rapportere på. Dobbelt væsentlighed betyder, at virksomheden både skal tage stilling til påvirkningsvæsentlighed samt økonomisk væsentlighed. Derudover skal virksomheden inddrage relevante interessenter i fastlæggelse af virksomhedens væsentligste bæredygtighedspunkter. Læs nærmere om væsentlighedsanalysen.

På baggrund af analysen prioriterer virksomheden sine væsentlige bæredygtighedspunkter og fastlægger baseline, mål, indsatser mm for disse. Indsatsen kan dokumenteres i en ESG-rapport, der kan verificeres af virksomhedens revisor, hvis virksomheden efterlever rapporteringskravene i CSRD og ESRS, og dermed indsendes til Erhvervsstyrelsen som en del af virksomhedens årsrapport – uanset om dette er lovpligtigt eller frivilligt for virksomheden.

Hvordan komme i gang?

Et projekt iværksættes ved at fastlægge virksomhedens ESG-ambitioner og dermed projektomfang samt kortlægge og dokumentere virksomhedens værdikæde.

Dernæst gennemføres en dobbelt væsentlighedsanalyse, og status på de prioriterede bæredygtighedspunkter afklares fx gennem en GAP-analyse iht. dataindsamling, nuværende status mm.

På den baggrund kan der først fastlægges en projektplan med de indsatser, der skal gennemføres for at opnå tilstrækkelig viden og data samt sikre evt. opfyldelse af rapporteringskrav. Efterfølgende kan virksomhedens bæredygtige visioner, mål, indsatser mm dokumenteres i en udviklingsplan for virksomhedens fremtidige bæredygtighedsindsats fx frem til 2030 samt hvis ønsket - i en egentlig ESG-rapport (ofte kaldet bæredygtighedsrapport).

Link

Læs mere om

Vi tilbyder

Vi tilbyder at inspirere og støtte jer i arbejdet med ESG. Kontakt os på tlf. 4027 8657 eller . Læs mere på www.milestone-pro.dk