ESG i praksis

EU stiller nye krav til store virksomheders ESG-rapportering de kommende år, mens der endnu ikke er direkte krav til SMV-virksomheder. For at store virksomheder kan udarbejde ESG-rapporter, har de behov for data fra deres leverandører. Dermed bliver mange SMV’er indirekte pålagt at levere data eller udarbejde en ESG-rapport – og andre vælger frivilligt at gå i gang ud fra en forventning om, at ESG-rapporter bliver en vigtig konkurrenceparameter.

Mange SMV’er får allerede henvendelser fra deres kunder og andre interessenter fx banker om ESG-forhold – fx i forhold til CO2-aftryk og klimaindsats. Mange har derfor udarbejdet et klimaregnskab og en udviklingsplan for deres bæredygtige udvikling. Men flere går videre og vil udgive ESG-rapporter for at stå stærkere på markeder med stigende bæredygtighedskrav.

EUs krav fremgår af Corporate Sustainability Reporting Directive (læs nærmere om CSRD), som bl.a. beskriver omfattede virksomheder; store virksomheder (i Danmark først regnskabsklasse D i 2024 og de næste år regnskabsklasse C-stor samt C-mellem og B). SMV-virksomheder er således alene omfattet, hvis de er børsnoterede eller ejet af en omfattet koncern.

Udover direktivet som beskriver, hvordan der skal rapporteres, har EU medio 2023 vedtaget European Sustainability Reportering Standards (læs nærmere om ESRS), som nærmere beskriver, hvad der skal rapporteres. Der er i alt 12 standarder, bestående af 2 tværgående standarder, 5 inden for miljø (E), 4 inden for det sociale område (S) samt en enkelt standard inden for ledelse (G).

Standarderne omfatter i alt 82 bæredygtighedspunkter og 1144 underliggende datapunkter, men heldigvis skal virksomheder ikke rapportere på alle områder. Standarderne kræver opfyldelse af 12 obligatoriske punkter, som omfatter rammekrav til rapportering fx beregningsmetoder, datausikkerhed mm, mens de øvrige 70 rapporteringspunkter alene skal medtages, hvis de er væsentlige.

Virksomheder skal således foretage en dobbelt 'væsentlighedsanalyse’ for at fastlægge, hvilke punkter virksomheden skal rapportere. Dobbelt væsentlighed betyder, at virksomheden både skal tage stilling til, hvordan samfundsudviklingen vil kunne påvirke virksomheden fx gennem klimaforandringer? Og hvordan virksomheden påvirker samfundet fx klimaforandring gennem udledning af drivhusgasser. Læs nærmere om væsentlighedsanalysen.

På baggrund af analysen prioriterer virksomheden sine væsentlige bæredygtighedspunkter og fastlægger baseline, mål, indsatser mm for disse. Indsatsen kan dokumenteres i en ESG-rapport, der kan verificeres af virksomhedens revisor og dermed indsendes til Erhvervsstyrelsen som en del af virksomhedens årsrapport – uanset om dette er lovpligtigt eller frivilligt for virksomheden.

Hvordan komme i gang?

Et projekt iværksættes ved at fastlægge projektomfang og kortlægge virksomhedens værdikæde, herunder kendte eller potentielle risici og muligheder i.f.t. menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption – fx baseret på UN Global Compact.

Dernæst gennemføres en væsentlighedsanalyse, og de prioriterede bæredygtighedspunkter afklares fx gennem en GAP-analyse iht. dataindsamling, nuværende status mm.

På den baggrund kan der i første omgang fastlægges en projektplan med de indsatser, der skal gennemføres for at opnå tilstrækkelig viden og fx sikre opfyldelse af rapporteringskrav. Efterfølgende kan virksomhedens bæredygtige visioner, mål, indsatser mm dokumenteres i en road map for virksomhedens fremtidige bæredygtighedsindsats fx frem til 2030 samt hvis ønsket - i en egentlig ESG-rapport (ofte kaldet bæredygtighedsrapport).

Link

Læs mere om

Vi tilbyder

Vi tilbyder at inspirere og støtte jer i arbejdet med ESG. Kontakt os på tlf. 4027 8657 eller . Læs mere på www.milestone-pro.dk