Kvalitetsledelse – ISO 9001

Kvalitetsledelse - ISO 9001

Ønsker I at opfylde stigende kundekrav, at få mere tilfredse kunder og at reducere kvalitetsomkostningerne? Så få bedre styr på jeres kvalitet gennem systematisk kvalitetsledelse!

At arbejde med kvalitetsledelse er en evig udfordring. Kundernes krav og forventninger til kvaliteten og den systematisk indsats i form af et certificeret kvalitetssystem er stigende samtidig med, at ressourcerne til at opfylde kravene ofte er under pres.

Store omkostninger til reklamationer, leveringsforsinkelser og andre problemer er tegn på, at jeres kvalitetsledelse ikke fungerer tilfredsstillende. Det kan være jeres systemer til at sikre kvaliteten, som er utilstrækkelige, eller som ikke bliver overholdt i praksis enten i jeres virksomhed eller hos jeres underleverandører.

Uanset baggrunden er det vigtigt at arbejde systematisk med kvalitetsledelse, da kvalitet ofte er den mest betydende faktor for jeres kunders tilfredshed med jer. Mange virksomheder har derfor valgt at opbygge og indføre et kvalitetssystem for at sikre større systematik og sikkerhed i indsatsen eller for at opfylde kunde- eller myndighedskrav til kvalitetsledelse.

De fleste virksomheder, der ønsker at arbejde systematisk med kvalitetsledelse, vælger at opfylde og blive certificeret efter kravene i ISO 9001, som er en international standard for kvalitetsledelse. Standarden udkom i en ny udgave i sept. 2015 med nye og skærpede krav til virksomheder, der ønsker at opfylde kravene i ISO 9001.

Et system gør det dog ikke alene. Kvalitetsledelse handler i høj grad også om medarbejderholdninger og virksomhedskultur, hvorfor det typisk også er en god ide at arbejde med kvalitetsbevidsthed og –forbedringer, så medarbejderne tager ansvar for kvaliteten.

Hvordan komme i gang?

Et projekt iværksættes ved at fastlægge projektvisioner og -mål samt en handlingsplan. Dernæst foretages typisk en kortlægning af den nuværende kvalitetsindsats samt jeres ønsker, behov og mål hermed med henblik på at fastlægge mål og planer samt gennemføre forbedringer. Endvidere fastlægges den nødvendige styring af kvalitetsindsatsen i drift og udvikling.

De forskellige indsatsområder samles i et kvalitetssystem, der beskriver indsatsen. Opfylder systemet kravene i ISO 9001, eller en anden kvalitetsstandard f.eks. TS 16949, som især anvendes inden for bilindustrien, er der mulighed for at blive certificeret og dermed få et bevis på krav­opfyld­elsen.

Link

Læs mere om:

Kontakt

Kontakt os for nærmere information eller et uforpligtende møde på tlf. 4027 8657 eller . Læs evt. mere på www.milestone-pro.dk