Gå-hjem møde – strategisk ledelsessystem

Gå-hjem møde - Strategisk ledelsessystem 

Ideen med et strategisk ledelsessystem er at sætte mere fokus på, om ”vi gør de rigtige ting – rigtigt” i.f.t. virksomhedens strategi og dermed koble indsatsen (processerne) med mål og opnåede resultater. Dermed giver systemet større sikkerhed for implementering og opfyldelse af virksomhedens strategier og mål.

Mange eksisterende ledelsessystemer er opbygget ud fra minimumskravene i internationale standarder f.eks. ISO 9001 og gennem dokumentation af eksisterende rutiner, suppleret med nødvendige forbedringer for opfyldelse af krav. Der er ofte mangel på ressourcer til at drive og udvikle sådan et system, da systemets strategiske betydning er begrænset.

Men sådan behøver det ikke være. Et eksisterende ledelsessystem kan revitaliseres som et strategisk ledelsessystem, der indeholder og beskriver forbedrede processer (med øge værdi og effektivitet) med fokus på virksomhedens kerneprocesser, men også de tilhørende ledelses- og støtteprocesser.

Udover at tage udgangspunkt i virksomhedens strategi, og beskrive den nødvendige procesindsats for opfyldelse heraf, kan systemet også indeholde mål/KPI’er i relation til økonomi, kunder, processer og kompetencer jævnfør ideerne i Balanced Scorecard. Dermed medfører ledelsessystemet større sikkerhed for opfyldelse af virksomhedens strategiske mål – og får dermed stor strategisk betydning.

Formål

Formålet med gå-hjem mødet er at introducere ideerne i strategiske ledelsessystemer, herunder hvordan der konkret kan arbejdes med at (videre)udvikle et strategisk ledelsessystem. Desuden sættes fokus på indsats og resultater med strategiske ledelsessystemer baseret på konkrete erfaringer i en række virksomheder bl.a. tekstilvirksomheden Gabriel A/S i Aalborg.

Undervejs diskuteres strategiske ledelsessystemer i forhold til de deltagende virksomheder.

Gå-hjem mødet giver deltagerne viden og inspiration vedr. strategiske ledelsessystemer og mulighed for at overveje, hvordan virksomheden kan videreudvikle eget ledelsessystem.

Indhold

Gå-hjem mødet har følgende program:

  • Indledning og præsentation
  • Introduktion til strategiske ledelsessystemer
  • Dialog – hvorfor indføre et strategiske ledelsessystem?
  • Erfaringer med udvikling af strategiske ledelsessystemer i konkrete virksomheder
  • Dialog – hvordan kan et strategisk ledelsessystem skabe værdi for os?
  • Hvordan komme i gang?
  • Afslutning

Tid og sted

Gå-hjem mødet afholdes:

  • (Kontakt os for at høre nærmere om næste møde)

v. Milestone Pro ApS, Klamsagervej 35, 1. sal, 8230 Åbyhøj

Pris og tilmelding

Deltagelse er gratis, men der opkræves 300 kr. i tilfælde af udeblivelse uden framelding (senest dagen før). Max. 2 deltagere pr virksomhed.

Kontakt Merete Nielsen på / tlf. 6165 7261 senest 2 dage inden mødet.

Link

Læs mere om

Kontakt

Kontakt os for nærmere information eller et uforpligtende møde på tlf. 4027 8657 eller