Topkundestrategi skaber vindere

Topkundestrategi skaber vindere - Plus Pack A/S fik fordoblet omsætningen

Mange industrivirksomheder har det sidste par år oplevet en omsætningsstagnation eller -nedgang efter nogle gode år. Det er som virksomhed svært at rykke afgørende på markedsvilkårene, men man kan forbedre sin position og markedsandel gennem en fokuseret indsats f.eks. ved indførelse af en topkunde­strategi, der sætter fokus på topkunderne og tager udgangspunkt i en grundig forståelse af de enkelte kunders situation og behov.

- Vor strategiplan havde en målsætning om at skabe væsentlig vækst indenfor et område med gode vækstmuligheder og med salg primært rettet mod nye kunder, fortæller Steen Haustrup, bestyrelsesformand i familievirksomheden Plus Pack A/S, Odense. Plus Pack A/S producerer aluminium- og plastemballage til fødevarebranchen, har ca. 275 medarbejdere og en omsætning på knap 700 mio. kr.

- Vi fastlagde en vision om at fordoble omsætningen på 5 år og erkendte, at vi skulle have hjælp til at opfylde visionen. Vi besluttede derfor at indlede et samarbejde med Milestone Pro om konsulentstøtte til vor salgsudvikling, fortsætter Steen Haustrup. - Milestone Pro har således været primus motor på vor indsats med at udvikle og indføre en ny topkundestrategi med forbedrede salgskoncepter, processer, kompetencer, målstyring, infosystemer m.v. for såvel det eksterne salg som customer care funktionen internt.

- Opgaven var at optimere vores indsats i et vækstmarked, fortæller Steen Haustrup. Samtidig indebar vore ambitiøse vækstmål, at vi måtte udvikle vor salgsorganisations kompetencer, markedsviden og samarbejdsprocesser for at sikre den nødvendige kvalitet i alle aspekter. Der skulle tillige etableres nogle relevante og klare mål (KPI’er), og vi skulle sikre en løbende og enkelt opfølgning.

Steen Haustrup fortsætter: - I et voksende marked er det vigtigt at fokusere på de rigtige kundemulig­heder med hensyn til potentialer og udviklingsmuligheder både hos bestående kunder, men i vort tilfælde især hos nye kunder. Det kræver styringsredskaber såvel på kort som lang sigt.

- Resultaterne har været bemærkelsesværdige. Allerede det første år steg salget med 23%, begrænset af vor produktionskapacitet og de kommende år fortsatte stigningen på det niveau, vi havde ønsket.

- Vi oplever, at projektet i høj grad har været en succes, og vi vil derfor gerne anbefale Milestone Pro til andre med behov for salgsudvikling, slutter Steen Haustrup.

Link

Læs mere om:

Kontakt

Kontakt os for nærmere information eller et uforpligtende møde på tlf. 4027 8657 eller . Læs evt. mere på www.milestone-pro.dk

steen

Steen Haustrup
Bestyrelsesformand, Plus Pack A/S
www.pluspack.dk