Klimaregnskab

Klimaregnskab 

Mange efterspørger faktabaseret viden om virksomhedens CO2-aftryk for at komme i gang med cirkulær økonomi og opfylde kommende ESG-krav eller konkrete kundeforespørgsler. Der er derfor stor fokus på at få udarbejdet virksomhedens første klimaregnskab, der opfylder kravene i GHG-protokollen og dermed dokumenterer virksomhedens samlede CO2-aftryk fordelt på scope 1, 2 og 3.

Udarbejdelse af en virksomheds klimaregnskab er ofte grundstenen i et succesfuldt projekt inden for cirkulær økonomi, fordi det giver faktabaseret viden om virksomhedens nuværende CO2-aftryk samt hvilke materialer og energiforbrug mm, der medfører de største CO2-aftryk og derfor bør arbejdes videre med.

Klimaregnskabet bygger på indsamling af data om virksomhedens indkøb af materialer, energi, transport samt affaldsbortskaffelse og omfatter typisk et år (ofte kaldet baseline) - normalt sidste regnskabsår eller kalenderår.

Det er normalt indsamling af data om virksomhedens materialeforbrug, der volder de største udfordringer, fordi mange leverandører endnu ikke kan oplyse nærmere om materialernes CO2-aftryk. Vi anvender forskellige metoder og har gode hjælpeværktøjer til at støtte virksomheden i dataindsamlingen for at sikre datakvalitet og undgå, at tidsforbruget hertil bliver for omfattende.

Som CO2-beregner anvender vi typisk Erhvervsstyrelsens Klimakompas, som er et onlineværktøj, virksomheden selv kan anvende og arbejde videre med. Klimakompasset må dog altid suppleres med yderligere CO2-data fx fra EPD’er (Environmental Product Declarations).

Klimaregnskabet udgør et vigtigt fundamentet i at fastlægge kvalificerede bæredygtige visioner og strategier samt mål og indsatser, der kan dokumenteres i udviklingsplaner/Road maps med indsatser fx frem til 2030. Læs mere om bæredygtige visioner og udviklingsplaner her.

Desuden er det et godt fundament for at udvikle ideer til bæredygtige forretningsspor, der kan løfte virksomhedens omsætning og indtjening. Samtidig er et klimaregnskab et godt input til ESG-rapportering i forhold til evt. kundekrav eller egen ESG-rapport. Læs mere om grønne og cirkulære forretningsmodeller her.

Klimaregnskab giver desuden mulighed for at beregne CO2-aftrykket pr produkt. Mange virksomheder oplever stigende kundeinteresse for produkt-CO2-data, og et lavt CO2-aftryk er blevet en meget vigtig værdiparameter med stor konkurrencemæssig betydning fx inden for byggeriet.

Der er gode tilskudsmuligheder til at få udviklet et klimaregnskab.

 

Hvordan komme i gang?

Et projekt iværksættes ved at planlægge og foretage indsamling af nødvendige data for at kunne udarbejde et klimaregnskab, og der indhentes data om mængder, CO2-aftryk mm fra virksomhedens leverandører suppleret af data fra andre kilder.

Mængde- og CO2-data indlægges i en CO2-beregner fx Klimakompasset og virksomhedens samlede CO2-aftryk beregnes og opsættes grafisk, herunder med fordeling af CO2-aftryk på materialer, energi, transport og affald samt scope 1, 2 og 3 i henhold til GHG-protokollen, som er den førende standard for klimaregnskaber.

 

Link

Læs mere om

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder at inspirere og støtte jer i udarbejdelse af jeres klimaregnskab. Kontakt os på tlf. 4027 8657 eller . Læs mere på www.milestone-pro.dk