FN's 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling
FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig global udvikling forventes at blive et pejlemærke og en ramme for mange virksomheders indsats med at udvikle deres virksomhed og værdikæde i en mere bæredygtig retning og dermed bidrage til opfyldelse af målene - og samtidig opnå nogle konkurrencemæssige fordele.
FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig global udvikling, også kaldet SDG’ere (Sustainable Development Goals) beskriver de konkrete, kortsigtede mål, som skal realiseres inden for de kommende år og senest i 2030.
Målene blev vedtaget i marts 2015 af FN’s medlemslande og er omtalt i en FN-resolution (som § 51 i nr. A/RES/70/1). De 17 hovedmål understøttes af 169 delmål, som senere skal suppleres med indikatorer til måling af jordens tilstand på de forskellige måleområder.
I Danmark har regeringen præsenteret ”Handlingsplan for FN’s verdensmål” i marts 2017 med en beskrivelse af regeringens 4 prioriteter (vækst & velstand, mennesker, miljø og klima samt fredelige og trygge samfund) og deres relation til de enkelte verdensmål. Udgangspunktet er her, at Danmark allerede er ”… blandt de lande, som er allerbedst rustet til at bidrage til den globale opnåelse af verdensmålene”.
Hvilke verdensmål er relevante for jer?
Betydningen af FN’s verdensmål for den enkelte virksomhed eller organisation afhænger af hvilken branche virksomheden arbejder i. Arbejder virksomheden inden for vedvarende energi f.eks. som vindmølleproducent er det oplagt, at virksomhedens produkter direkte kan understøtte opfyldelse af verdensmål nr. 7 om Bæredygtig energi. Arbejder organisationen med udlejning af almene boliger er det oplagt, at virksomheden direkte kan understøtte verdensmål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund.
Alle virksomheder og organisationer kan bidrage til opfyldelse af verdensmålene enten via deres produkter og/eller via deres indsats med at gøre deres egen virksomhed og den del af værdikæden, som de har indflydelse på, mere bæredygtig.
Således er følgende 6 verdensmål mere eller mindre relevante for alle virksomheder:
- 3. Sundhed og trivsel
- 6. Rent vand og sanitet
- 7. Bæredygtig energi
- 8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
- 12. Ansvarligt forbrug og produktion
- 17. Partnerskab for handling
Mål 3 handler om sundhed og trivsel, herunder f.eks. om at producere sunde produkter uden farlige kemikalier, mens de øvrige mål i høj grad handler om virksomhedens ansvarlighed i egen indsats samt tilskyndelse og krav til leverandører og partnere i værdikæden f.eks. krav som UN Global Compact.
Kundecase - Østjysk Bolig
Boligselskabet Østjysk Bolig besluttede i 2019 at iværksætte arbejdet med FN's verdensmål. Direktør Allan Søstrøm fortæller:
Vi ønskede at sætte mere fokus på FN’s verdensmål, i første omgang ved at gøre det til hovedtema på vores årlige kursusweekend for alle interesserede medlemmer fra vores afdelingsbestyrelser, i alt ca. 80 deltagere. Vi hyrede derfor Milestone Pro til at forestå en heldags workshop om FN’s verdensmål.
Workshoppen blev en kæmpe succes, idet jeg aldrig har oplevet et tilsvarende deltagerengagement på en kursusweekend før. Samtidig kom der mange gode forslag til, hvilke verdensmål/delmål, vi burde arbejde med, og hvad vi kunne gøre for at understøtte målene.
Østjysk Bolig har efterfølgende iværksat et projekt, hvor der i første omgang arbejdes konkret med 3 verdensmål - mål 7, 11 og 12 fordelt på 3 arbejdsgrupper bestående af medarbejdere og repræsentanter for lokalafdelingerne. Hver gruppe har gennem projektet udviklet visioner, mål og planer for, hvordan Østjysk Bolig vil arbejde med det specifikke verdensmål, og disse skal herefter godkendes og implementeres i praksis.
Hvordan komme i gang?
Vi kan tilbyde at hjælpe jer med at konkretisere de 17 verdensmål i forhold til jeres virksomhed, herunder foretage en kortlægning og GAB-analyse i forhold til jeres nuværende opfyldelse af relevante mål inkl. konklusioner og forbedringsforslag.
Vi kan også bidrage til at I får prioriteret jeres fremadrettede indsats i.f.t. verdensmålene, og fastlagt konkrete visioner, mål og planer, der beskriver og dermed fastholder jeres indsats. Desuden kan vi hjælpe jer med at implementere indsatsen i.f.m. indkøb, udvikling, projekter og virksomhedens daglige drift.
Link
Læs mere om:
- Workshop - FN's 17 verdensmål
- Kundecase - Boligselskabet Østjysk Bolig
- Vores rådgivningsydelser inden for cirkulær økonomi
- Vores kurser og workshops inden for cirkulær økonomi
- Relevante støtteprogrammer inden for cirkulær økonomi
Kontakt
Kontakt os for nærmere information eller et uforpligtende møde på tlf. 4027 8657 eller . Læs evt. mere på www.milestone-pro.dk