Entreprenør Rene Mathiassen A/S blev 3-dobbelt certificeret

Entreprenør Rene Mathiassen A/S blev 3-dobbelt certificeret

Glæden var stor, da Entreprenør René Mathiassen, Risskov i sidste uge blev kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret af certificeringsfirmaet Avancert.

Auditkonklusionen lød:
Virksomheden har et højt ambitionsniveau inden for alle tre standarder, - der er bevidsthed omkring arbejdet med både kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Det anbefales, at virksomheden certificeres efter ISO 9001:2015, ISO 14001:2015 og ISO 45001:2018

Der blev ved audit kun fundet 2 små afvigelser, som blev udbedret på 5 min., hvorefter tripple-certificeringen var i hus. Det er et super flot resultat 😊

Certificeringen er et resultat af en stor indsats af projektleder Brian Thuesen Pedersen, direktør René Mathiassen og alle øvrige medarbejdere i firmaet, som de sidste 10 måneder har arbejdet benhårdt på at udarbejde og implementere et kvalificeret og kortfattet, integreret ledelsessystem omfattende kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, populært kaldet KMA-systemet.

KMA-systemet er udviklet i øjenhøjde med virksomhedens medarbejdere og tager afsæt i virksomhedens kultur og værdier. Udgangspunktet er virksomhedens eksisterende processer/indsats, som blev struktureret og dokumenteret i nødvendigt omfang - kombineret med ønskede forbedringer i indsatsen bl.a. gennem en række KMA-mål.

Alle medarbejdere har adgang til KMA-systemet – de udførende medarbejdere gennem en app, som indeholder de mest relevante dokumenter. I appen kan de også registrere forskellige KMA-data fx afvigelser.

Der har i projektet også været overskud til at tænke længere frem i virksomhedens udvikling bl.a. ved at udarbejde et klimaregnskab, som udover værdifulde input til at prioritere virksomhedens forbedringer på miljø/klimaområdet samtidig rummer en række oplysningspunkter til brug for virksomhedens senere ESG-rapportering.

Direktør og ejer René Mathiassen fortæller:

KMA-certificeringen vil direkte styrke virksomhedens konkurrenceevne i forhold til at opfylde stigende kundekrav/ønsker til certificeringer og ESG-data og indirekte ved at forbedre værdi og intern struktur og styring i virksomhedens kundeindsats, systemer og processer. Vi har store forventninger til at KMA-certificeringen vil styrke vores virksomhed i de kommende år.

Milestone Pro har haft fornøjelsen af at være konsulenter på projektet og har oplevet stor ledelsesopbakning og -deltagelse samt rigtig god vilje og stemning omkring projektet. Samarbejdet har været baseret på gensidig respekt og åbenhed.

Projektleder Brian Thuesen Pedersen fortæller:

Vi har været superglade for samarbejdet med Anders Christian Haahr, som har forstået vores virksomhed og formået at omsætte komplekse ISO-krav til konkrete indsatser, der skaber værdi for os og har løftet vores processer. Vi kan derfor varmt anbefale Anders til andre virksomheder.

Læs evt. mere om Entreprenør René Mathiassen A/S på virksomhedens web.

Link

Læs mere om:

Kontakt

Kontakt os for nærmere information eller et uforpligtende møde på tlf. 4027 8657 eller . Læs evt. mere på www.milestone-pro.dk

René Mathiassen Direktør og ejer, Entreprenør René Mathiassen A/S

Brian Thuesen Pedersen, KMA-ansvarlig Entreprenør René Mathiassen A/S