Bæredygtig forretningsudvikling i Nordjylland

Bæredygtig forretningsudvikling i Nordjylland

Få succes med en mere bæredygtig forretningsudvikling!

Der er mange eksempler på, at bæredygtig forretningsudvikling kan give virksomheder en række konkurrencefordele i form af et bedre image, bedre opfyldelse af kundekrav/-forventninger, mersalg af produkter med en mere klar, bæredygtig profil, reducerede udgifter til spild ved at spare på ressourcer og materialer, undgå affald mm.

I de kommende år forventes udviklingen at accelerere, når samfund og industri skal omstilles sig til en mere cirkulær økonomi, hvor vi alle bliver bedre til at begrænse forbruget og udnytte ressourcerne bedre f.eks. ved at mindske eller endda undgå affald. Det er også målet med regeringens nye ressourcestrategi – læs evt. nærmere om strategien her.

Der er således rigtig mange udviklingsmuligheder, så det kan være svært for en virksomhed at få overblik over mulighederne og samtidig få fastlagt en klar strategi og klare mål for indsatsen, så der opnås en bedre sammenhæng i indsatsen og typisk også en bedre profilering heraf.

 

Projektforløb

Projektet blev ledet af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBEN), som er et samarbejde mellem Aalborg og Hjørring kommuner.

Der var ca. 25 nordjyske virksomheder med i forløbet, hvor hver virksomhed deltog i 2 netværksmøder med 2-3 andre virksomheder inden for samme område, så der udover input fra konsulenterne kom inspiration fra de øvrige deltagere. På møderne blev der først gennemført en mini-SWOT for nærmere afdækning af virksomhedens hidtidige og nuværende indsats for bæredygtig udvikling og dernæst blev der arbejdet med visioner, mål og hovedindhold i den fremtidige indsats.

Forløbet blev afsluttet med et individuelt møde i hver virksomhed, hvor de udviklede ideer blev diskuteret med ledelsen, og der blev truffet beslutning om og fastlagt en handlingsplan for virksomhedens fremadrettede, bæredygtige forretningsudvikling.

Projektet havde deltagelse af en lang række virksomheder og organisationer f.eks. Aalborg Portland A/S, Spæncom A/S, Nordjyllandsværket, AVV A/S, Aalborg Universitet, Aalborg Havn m.fl.

 

Projektparter og kontakt

Vi arbejdede med ca. halvdelen af de deltagende virksomheder i samarbejde med Gabriel QEP, som står bag Gabriel A/S’ bæredygtige udvikling og COWI, som har stor ekspertise inden for bæredygtighed.

Kontakt os eller projektkoordinator Christina Grann Myrdal på tlf. 9931 2165 for nærmere information, læs nærmere på www.nben.dk eller læs NBE - folderen om Bæredygtige udviklingsmuligheder (PDF).

Bemærk at NBE løbende udbyder nye programmer for bæredygtig udvikling, så hold dig orienteret på NBEN's web-side på www.nben.dk

 

Link

Læs mere om:

 

Kontakt

Kontakt os for nærmere information eller et uforpligtende møde på tlf. 4027 8657 eller . Læs evt. mere på www.milestone-pro.dk