Verdens bedste bræt bliver endnu grønnere

Verdens bedste bræt bliver endnu grønnere

Superwood A/S i Hampen er grundlagt i år 2000 og modtog i 2002 EU’s miljøpris for sin miljøvenlige teknik til gennemimprægnering af grantræ, hvor superkritisk kuldioxid anvendes til at opløse og transportere imprægneringsmiddel ind i træet.

Superwood har en vision om at producere og sælge ”verdens bedste bræt” til bl.a. facadebeklædninger. Virksomheden fokuserer derfor på bæredygtige produkter i høj kvalitet med lang levetid og med stor fleksibilitet i forhold til kundernes ønsker f.eks. i forhold til dimensioner, farver, pakning og levering.

Superwood adm. Dir. Ole Dalsgaard Nielsen fortæller; - vores produktion er allerede baserede på vedvarende energi, men vi ønsker inspiration til en yderligere bæredygtig indsats samt ikke mindst bedre kommunikation om indsatsen. - Vi er derfor gået med i programmet Rethink Business – Fokuseret værdikædesamarbejde, der har Lifestyle og Design Cluster som operatør og med Milestone Pro ApS som konsulent, slutter han.

Gennem programmet får Superwood A/S afklaret sin nuværende indsats inden for cirkulær økonomi og fastlagt en konkret plan for de kommende års indsats. Desuden fås inspiration til at gøre virksomhedens forretningsmodel endnu mere bæredygtig f.eks. i samarbejde med virksomhedens partnere i værdikæden.

Læs mere om Superwood her.

Der kommer senere en artikel om Superwood A/S' indsats og resultater med projektet.

 

Link

Læs mere:

 

Kontakt

Kontakt os for nærmere information eller et uforpligtende møde på tlf. 86151714 eller . Læs evt. mere på www.milestone-pro.dk