Fiskeskind er det bæredygtige valg

Fiskeskind er det bæredygtige valg

Vidste du, at fiskeskind med fordel kan anvendes til sko, tasker, bælter m.v.?

I dag anvendes globalt kun ca. 1 % af alt fiskeskind til skind, idet skindet typisk bruges til foder eller går tilbage i havet.

Det vil firmaet Tindskard ApS i Hirtshals lave om på. De købte i 2016 50 % af firmaet Atlantic Leather på Island, som producerer skind af langhårede får og af en række forskellige fiskearter. Fiskene kommer fra forskellige lande primært omkring Nordatlanten, bl.a. anvendes danske laks.

Skindene anvendes til sko, sæder, tasker, og meget andet og er et bæredygtigt alternativ til skind fra f.eks. slanger eller krokodiller, som enten kan være fra truede dyrearter eller fra farme, hvor kun skindet anvendes.

Direktør Hulda Tindskard fortæller – Vi vil gerne være så bæredygtige som muligt. Vi bruger grundlæggende et affaldsprodukt fra fiskeindustrien, som gennem os får en meget større værdi end som foder. På vores fabrik på Island anvender vi 100 % vedvarende energi og forsøger at minimere miljøpåvirkningerne mest muligt.

- Vi ønsker at udvide vores salg til nye og eksisterende kunder og vil gerne arbejde videre med og være bedre til at dokumentere og kommunikere vores bæredygtighed. Vi er derfor gået med i programmet Rethink Business – Fokuseret værdikædesamarbejde med Lifestyle og Design Cluster som operatør og Milestone Pro ApS som konsulent, slutter hun.

Gennem programmet får Tindskard ApS afklaret sin nuværende indsats inden for cirkulær økonomi og fastlagt en konkret plan for de kommende års indsats. Desuden fås inspiration til at gøre virksomhedens forretningsmodel endnu mere bæredygtig f.eks. i samarbejde med virksomhedens partnere i værdikæden.

Læs mere om Tindskard og Atlantic Leather her.

Der kommer senere en artikel om virksomhedens indsats og resultater med projektet.

 

Link

Læs mere:

 

Kontakt

Kontakt os for nærmere information eller et uforpligtende møde på tlf. 86151714 eller . Læs evt. mere på www.milestone-pro.dk