Bæredygtige læringsrum understøtter kvalitetsuddannelser
Højer Møbler A/S i Vester Hassing, Nordjylland, har over 25 års erfaring i at udvikle, producere og levere møbler og indretninger til undervisningssektoren under mottoet ”Rum i bevægelse”. Det er møbler og indretninger, som bygger på funktionelle, inspirerende og innovative løsninger, og som skaber optimale forudsætninger for læring.
Højer Møbler har i flere år arbejdet med bæredygtighed, da virksomhedens grundlægger Jens Højer også er formand for NBEN (Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark). Bæredygtighed er nu en del af Højer Møblers DNA. Højer Møbler har bl.a. deltaget i flere projekter for øget bæredygtighed og har for 3 år siden opbygget og indført et miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem.
Adm. Dir. Michael Glibstrup begrunder: - Vi vil gerne arbejde yderligere med at konkretisere, hvordan vi forstår begrebet ”bæredygtighed”, og hvordan vi kan integrere cirkulær økonomi i vores forretningsmodel. Vi er derfor gået med i programmet Rethink Business – Fokuseret værdikædesamarbejde med Lifestyle og Design Cluster som operatør og Milestone Pro ApS som konsulent, slutter han.
Gennem programmet får virksomheden afklaret sin nuværende indsats inden for cirkulær økonomi og fastlagt en konkret plan for de kommende års indsats. Desuden fås inspiration til at gøre virksomhedens forretningsmodel endnu mere bæredygtig blandt andet i samarbejde med virksomhedens partnere i værdikæden.
Læs mere om Højer Møbler A/S her.
Der kommer senere en artikel om virksomhedens indsats og resultater med projektet.
Link
Læs mere:
Kontakt
Kontakt os for nærmere information eller et uforpligtende møde på tlf. 86151714 eller . Læs evt. mere på www.milestone-pro.dk