Ledelsessystem for bæredygtighed i event- og mødebranchen – ISO 20121

Ledelsessystem for bæredygtighed i event- og mødebranchen - ISO 20121

Stiller kunder og samarbejdspartnere stigende krav til dokumenteret bæredygtighed ved events og møder? Med ISO 20121 kan I skabe en struktureret indsats, reducere omkostninger og dokumentere jeres arbejde over for markedet. ISO 20121 er målrettet arrangører og leverandører inden for event-, møde-, kultur-, sport- og oplevelsesbranchen.

ISO 20121 hjælper virksomheder og organisationer i event- og mødebranchen med at integrere bæredygtighed i både drift, planlægning og samarbejde med leverandører og kunder. Standarden understøtter en struktureret indsats inden for miljømæssige, sociale og økonomiske forhold.

Flere vælger at indføre et ledelsessystem efter ISO 20121 for at udnytte de synergier, der er mellem deres hidtidige indsatser inden for klima og det sociale område samt ISO 20121. Derudover ønsker de at udvikle og indføre kvalificerede processer og værktøjer, der sikrer en fortsat og løbende organisatorisk bæredygtighedsindsats.

Kunder, samarbejdspartnere og offentlige aktører stiller i stigende grad krav om dokumentation for bæredygtighed. Samtidig ønsker mange virksomheder at reducere ressourceforbrug, affald og klimaaftryk samt styrke arbejdsmiljø, diversitet og ansvarlig leverandørstyring.

 

Hvad er ISO 20121?

ISO 20121 er en international standard for bæredygtighedsledelse målrettet arrangører og leverandører inden for event-, møde-, kultur-, sport- og oplevelsesbranchen. Standarden kan anvendes af både eventbureauer, venues, messecentre, festivaler, konferencearrangører og virksomheder, der arbejder professionelt med møder og events.

Standarden stiller krav om, at organisationen identificerer sine væsentlige bæredygtighedsforhold, opstiller mål og handlingsplaner samt arbejder systematisk med forbedringer. Derudover er der krav til ledelsesforankring, interessentdialog, risikovurdering og styring af leverandører.

Det kræver en indsats at indføre et ledelsessystem for bæredygtighed, men alle gør i forvejen en indsats på området fx i forhold til at opfylde kunde- og myndighedskrav. Mange virksomheder oplever, at effektiviseringer og bedre styring bidrager til at reducere omkostninger og skabe værdi allerede tidligt i forløbet.

Et ledelsessystem kan understøtte arbejdet med at reducere CO₂e-aftryk, ressourceforbrug og affald gennem målrettede indsatser og løbende forbedringer, hvorved der spares omkostninger til f.eks. el, varme og vand samt mindre affald. Samtidig vil indsatsen sammen med sociale indsatser styrke virksomhedens omdømme og position over for kunder og samarbejdspartnere.

ISO 20121 kan nemt integreres med andre ledelsessystemer som fx ISO 9001, ISO 14001 eller arbejdsmiljøledelse.

 

Hvad omfatter projektet?

Projektet vil typisk omfatte følgende 4 trin:

  1. Indledende afklaring og projektplan.
  2. Kortlægning af væsentlige bæredygtighedsforhold.
  3. Udvikling og implementering af ledelsessystemet.
  4. Intern audit og eventuel certificering

 

Hvorfor vælge os?

Vi hjælper jer med at udvikle og implementere et praktisk og værdiskabende ledelsessystem tilpasset jeres organisation. Vi lægger vægt på en enkel og ikke-bureaukratisk tilgang, hvor bæredygtighed omsættes til konkrete handlinger og forretningsmæssig værdi.

 

Link

Læs mere om

 

Kontakt

Kontakt os på tlf. 4027 8657 eller .