CO2 Puljen

CO2 Puljen 

Hvis I er en SMV-virksomhed, kan I nu få tilskud til at kortlægge og dokumentere jeres CO2-aftryk - eller hvis I allerede kender dette - få det verificeret gennem programmet CO2 Puljen.

Derudover kan I gennem programmet får tilskud til miljømærkninger som fx Svanemærket, EU Blomsten mm eller miljødeklarationer som fx en EPD, der bl.a. dokumenterer jeres produkters CO2-aftryk.

Gennem CO2 Puljen kan I få tilskud til 50 % af jeres projektbudget på 50.000 - 150.000 kr., mens I selv skal medfinansiere de sidste 50 % i timer, kroner eller en kombination heraf.

CO2 Puljen har åbent for ansøgninger på følgende tidspunkter;

  • I perioden 26. april til 21. maj 2024
  • I 2025

Bemærk at programmet kun er for virksomheder, der opfylder EU’s SMV-definition. Det betyder bl.a., at I maksimalt må have 249 fuldtidsansatte, en årlig omsætning på 50 mio. Euro (ca. 370 mio. kr.) og/eller en årlig balance på 43 mio. Euro (ca. 318 mio. kr.).

Vi er registreret som konsulenter i programmet. Læs mere på programmets web.

 

Hvorfor udarbejde et klimaregnskab eller få et miljømærke?

Udarbejdelse af en virksomheds CO2/klimaregnskab er ofte grundstenen i et succesfuldt projekt inden for cirkulær økonomi, fordi det giver faktabaseret viden om, hvor stort virksomhedens nuværende CO2-aftryk er samt ikke mindst hvilke materialer og energiforbrug, der medfører de største CO2-aftryk og derfor bør sættes fokus på.

Klimaregnskabet er dermed fundamentet for at fastlægge kvalificerede bæredygtige visioner og strategier, understøttet af bæredygtige mål og indsatser, som fx kan fastholdes i udviklingsplaner/Road maps for virksomhedens bæredygtige udvikling frem mod fx 2030. Derudover er de fundamentet for at udvikle ideer til bæredygtige forretningsspor, der kan løfte virksomhedens omsætning og indtjening.

Mange virksomheder oplever kundekrav om eller kan se fordele ved at opnå et miljømærke eller en miljødeklaration, som en nem måde at kommunikere troværdigt om miljø/klimaforhold i virksomheden og dens produkter. Derfor indgår miljømærker og miljødeklarationer fx som EPD'er som en integreret del af mange virksomheders bæredygtige udviklingsplaner.

 

I kan også komme med

Interesserede virksomheder kan kontakte os eller jeres lokale Erhvervshus. Se en liste over kontaktpersoner her. Kontaktpersonen kan besvare afklarende spørgsmål og støtte med udarbejdelse af en ansøgning.

Ansøgning sker gennem udfyldelse af jeres virksomhedsoplysninger samt udarbejdelse af en ansøgning, der efterfølgende up-loades på projektets web-side. Her kan I også læse om ansøgningsprocessen.

 

Link

Læs mere:

 

Kontakt

Kontakt os for nærmere information eller et uforpligtende møde på tlf. 4027 8657 eller  Læs evt. mere på www.milestone-pro.dk