Skal I opfylde kravene om energiledelse og energi- og klimasyn?

Er I omfattet af kravene om energiledelse og energi- og klimasyn?

Kravene afhænger blandt andet af virksomhedens energiforbrug, CO2e-udledninger og tidligere indberetninger til Energistyrelsen.

Vi hjælper jer med at afklare, hvilke krav der gælder, og om de bedst opfyldes gennem godkendte syn eller et certificeret ledelsessystem med de nødvendige gennemgange.“

 

Hvad er Energistyrelsens krav?

Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug på over 85 TJ i de foregående tre år skulle senest 1. august 2026 indføre og vedligeholde et certificeret energiledelsessystem eller et miljøledelsessystem, der som minimum omfatter en energigennemgang. En energigennemgang skal opfylde specifikke krav bl.a. om driftsdata om energiforbrug, forbrugsprofiler, forbedringspotentialer, vedvarende energi m.v.

Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug på over 10 TJ i de foregående tre år, som ikke har indført et energi- eller miljøledelsessystem skulle senest 1. august 2025 og minimum hvert 4. år herefter gennemføre energisyn. Et energisyn skal omfatte hele virksomhedens energiforbrug og skal opfylde de samme krav som en energigennemgang. Et energisyn skal udføres af en rådgiver, som af Energistyrelsen er godkendt til at udføre energisyn.

Virksomheder med en CO2e-udledning på gennemsnitligt over 570 ton CO₂e om året fra direkte udledninger i Danmark i de foregående tre år skulle senest 1. august 2026 og minimum hvert 4. år herefter gennemføre klimasyn. Et klimasyn skal omfatte virksomhedens CO2e-udledninger og skal opfylde kravene til klimagennemgang. En klimagennemgang skal bygge på data om CO2e-udledninger, udledningsprofiler, forbedringspotentialer, vedvarende energi m.v. Et klimasyn skal udføres af en rådgiver, som af Energistyrelsen er godkendt til at udføre klimasyn. Har virksomheden indført et energiledelsessystem eller miljøledelsessystem, som også omfatter en klimagennemgang, opfylder virksomheden kravene til et klimasyn.

Kravene fremgår af bekendtgørelse nr. 1138 af 18. september 2025 om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn. Ovenstående tidsfrister var gældende for virksomheder, der allerede var omfattet ved bekendtgørelsens ikrafttræden, fristen for virksomheder, der senere bliver omfattet, afhænger af, hvornår pligten indtræder. Den enkelte virksomheds konkrete krav og tidsfrister bør derfor afklares individuelt.

Kravet om klimasyn er nyt, mens en række virksomheder allerede i flere år har været omfattet af kravene om energiledelse og energisyn.

 

Hvordan kan kravene opfyldes?

Kravene kan opfyldes ved at lade en godkendt energirådgiver udføre energisyn og/eller klimasyn. Alternativt ved at indføre et energiledelsessystem fx efter ISO 50001 eller et miljøledelsessystem fx efter ISO 14001 suppleret med en energi- og klimagennemgang.

Et energiledelsessystem efter ISO 50001 er umiddelbart mest relevant for virksomheder med et stort energiforbrug eller for energiproducerende virksomheder. Et alternativ kan være, at virksomheden indfører et miljøledelsessystem, som har en bredere anvendelse i forhold til at understøtte virksomhedens arbejde med ESG og grøn omstilling. Miljøledelsessystemet skal opfylde kravene i ISO 14001 og suppleres med en energi- og klimagennemgang (som typisk allerede er en del af virksomhedens miljøgennemgang) samt certificeres af et uvildigt certificeringsfirma.

På den måde kan virksomheden vælge at forestå energi- og klimagennemgang som et led i deres ledelsessystem, og dermed opbygge kompetencer og processer på området. Dermed bliver energi- og klimagennemgangen en aktiv del af virksomhedens ledelsessystem i stedet for at være en rådgiverrapport, som risikerer at ende i skuffen.

Hvad opnår virksomheden:

✔ Overblik over krav og frister for energisyn, energiledelse og klimasyn

✔ Dokumentation for, at myndighedskravene er opfyldt og et grundlag for indberetning

✔ Indsigt i virksomhedens energiforbrug og direkte CO2e-udledninger (scope 1)

✔ Konkrete forslag til energi- og CO2e-reduktioner og besparelser

✔ Handlingsplan for prioriterede forbedringer

✔ Kvalificeret datagrundlag for virksomhedens klimaindsats og evt. ESG-rapportering

✔ Mulighed for at opbygge et energiledelsessystem efter ISO 50001 eller et miljøledelsessystem efter ISO 14001 med en energi- og/eller klimagennemgang.

 

Hvordan komme i gang?

Vi hjælper jer med:

✔ Afklare om og hvordan I er omfattet

✔ Vælge den rette løsning; ledelsessystem eller ekstern energirådgiver?

✔ Hvis ledelsessystem - projektmål og -planlægning

✔ Indsamle data til de nødvendige syn eller gennemgange

✔ Klare politikker, -mål og -planer for energiforbrug og CO2e-udledning

✔ Opbygning og dokumentation af et ledelsessystem tilpasset jeres ønsker og behov

✔ Indførelse, audit og ledelsens evaluering

✔ Hjælpe med dokumentation og indberetning til Energistyrelsen

 

Hvorfor vælge os?

Vi arbejder pragmatisk og forretningsorienteret. Målet er ikke at skabe mere administration, men at etablere et enkelt ledelsessystem, som understøtter jeres drift, udvikling og vækst.

Vi har hjulpet over 200 virksomheder med forskellige ledelsessystemer, herunder energiledelse efter ISO 50001 og energigennemgang. Over 95 % er blevet certificeret ved første certificeringsaudit.

 

Link

Læs mere om:

 

Kontakt

Kontakt os for nærmere afklaring af jeres krav og tidsfrister eller et uforpligtende møde på tlf. 4027 8657 eller .