Science Based Target initiative (SBTi)

Science Based Target Initiative (SBTi)

Ønsker jeres virksomhed at dokumentere ambitiøse klimamål over for kunder, banker, investorer og andre interessenter? En SBTi-validering viser, at jeres klimamål bygger på den nyeste klimavidenskab og understøtter Parisaftalens målsætninger om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 1,5 °C.

SBTi er udviklet i et samarbejde mellem CDP, UN Global Compact, World Resources Institute (WRI) og WWF. Formålet er at støtte virksomheder i at fastlægge og opfylde videnskabeligt funderede klimamål for at bekæmpe klimaforandringer og reducere drivhusgas-emissioner.

SBTi tilbyder forskellige valideringer. SMV’ernes foretrukne validering er at sætte reduktionsmål på 5-10 års sigt, der opfylder konkrete SBTi-krav (typisk omkring 50 % CO2e-reduktion i virksomhedens scope 1 og 2 på 5 års sigt).

Især større virksomheder sætter ”0-emissionsmål” på lang sigt (senest 2050), der medfører CO2e-reduktion på min. 90 %. Nogle virksomheder kombinerer de to valideringer.

Gennem SBTi får virksomheden valideret, at dens klimaplan og klimamål er tilstrækkeligt dokumenterede, ambitiøse og realistiske i forhold til at bidrage til Parisaftalens klimamål.

 

Klimaregnskabet udgør et vigtigt grundlag

Klimaregnskabet danner grundlag for at identificere virksomhedens væsentligste CO₂e-udledninger og prioritere de reduktionstiltag, der giver størst klimaeffekt og forretningsværdi.

Et klimaregnskab omfatter en oversigt over virksomhedens forbrug af energi, varer, transport mm og CO2e-udledningen herfra. Regnskabet skal omfatte scope 1 (virksomhedens direkte påvirkninger fx forbrug af brændstof, naturgas mm) og scope 2 (indirekte påvirkninger fra forsynet energi fx el og fjernvarme).

Klimaregnskabet skal også omfatte scope 3, da virksomheden også skal måle og reducere sit klimaaftryk fra scope 3 for at leve op til SBTi-kravene. Klimaregnskabet danner grundlag for at drøfte og beslutte reduktioner i scope 1, 2 og 3 og udarbejde en klimaplan.

 

SBTi er også relevant for SMV’er

SBTi har valideret over 10.000 virksomheder, og Danmark er godt med internationalt:

✔ Over 450 danske virksomheder er valideret

✔ 19 af C25-virksomhederne har tilsluttet sig

✔ Fast-track for kvalificerede SMV'er

Det skyldes, at mange danske virksomheder har en grøn agenda. Samtidig har SBTi gjort det attraktivt for SMV’er at indgå i SBTi gennem en ”Fast-track” ordning, hvor virksomheden blot skal fastlægge reduktionsmål inden for scope 1 og 2, der opfylder konkrete minimumskrav til CO2e-reduktioner – omkring 50 % reduktion i løbet af 5 år.

En SBTi-validering er et stærkt bevis på, at virksomhedens klimamål er ambitiøse, dokumenterede og internationalt anerkendte.

 

Hvordan komme i gang?

Vi hjælper jer med en SBTi-validering, herunder:

✔ Klimaregnskab efter GHG Protocol

✔ Identifikation af væsentlige CO2e-reduktionspotentialer

✔ Udarbejdelse af klimaplan

✔ Fastlæggelse af SBTi-kompatible klimamål

✔ Registrering og indsendelse til SBTi.

✔ Dialog med SBTi under valideringen og sparring frem til godkendelse

 

Link

Læs mere om

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder at inspirere og støtte jer i arbejdet med SBTi. Kontakt os på tlf. 4027 8657 eller .