ESG for mindre virksomheder

ESG får stadig større strategiske og forretningsmæssig betydning. Selv om EU’s krav i CSRD-direktivet om bæredygtighedsrapportering ikke omfatter mindre virksomheder, oplever mange leverandører, at de får anmodninger eller krav fra store kunder i deres værdikæde, eller fra banker og investorer om at levere ESG-data. Samtidig pålægger ny lovgivning banker og andre långivere, at de fra 1. juli 2025 skal spørge deres kunder, herunder SMV'er om deres ESG-forhold.

Vi oplever derfor stor interesse fra proaktive mindre virksomheder, der ønsker at udarbejde en ESG-rapport i forventning om, at det bliver en konkurrencefordel og en license to operate i fremtiden.

ESG-rapporter for mindre virksomheder har hidtil været meget forskellige i kvalitet og indhold, idet der ikke har været standarder på området. EFRAG udgav derfor en frivillige ESRS-standard for SMV'er (max. 250 ansatte) i dec. 2024, der beskriver kravene til en frivillig ESG-rapport og dermed samtidig indeholder de oplysninger, som store virksomheder må spørge om. EFRAG's standard er endnu ikke godkendt af EU grundet EU’s Omnibus om reduktion i store virksomheders ESG-rapportering.

EU lægger nu op til, at der udvikles en ny, frivillig standard for bæredygtighedsrapportering omfattende virksomheder op til 1000 ansatte, der med EU's Omnibus ikke længere er omfattet af CSRD. Den nye standard baseres på EFRAGs VSME-standard og forventes vedtaget medio 2026.

EFRAGs frivillige standard Voluntary ESRS for non-listed small- and mediumsized entreprises (forkortet VSME ESRS) består af to moduler; et basismodul med 11 kravpunkter og et udvidet modul med 9 kravpunkter samt vejledninger til begge moduler.

Basismodulet omfatter næsten de samme oplysningsområder som i de 12 ESRS-standarder for store virksomheder men kraftigt nedskaleret – basismodulets krav fylder således kun ca. 3 A4-sider. Desuden skal der kun rapporteres om relevante oplysningspunkter (enkelte oplysningspunkter er dog obligatoriske), lige som der ikke er krav om at gennemføre en væsentlighedsanalyse. Læs nærmere om den frivillige standard i vores artikel.

Der er således tale om meget få oplysningspunkter og dermed et overkommeligt arbejde at udarbejde en ESG-rapport for en mindre virksomhed. De fleste data fx på det sociale område har virksomheden i forvejen, så det er typisk på miljø/klimaområdet at virksomheden mangler data fx om virksomhedens CO2e-aftryk. Disse data kan fås ved at udarbejde et simpelt klimaregnskab, der blot skal omfatte scope 1 og 2, hvis virksomheden alene ønsker at opfylde standardens basismodul.

Basismodulet er således et godt og overkommeligt udgangspunkt for virksomhedens første ESG-rapport. Det kan dog med fordel udvides med oplysningspunkter, som virksomhedens kunder stiller krav om – eller forventes snart at stille krav til.

Basismodulet bør således fra begyndelsen suppleres med relevante oplysningspunkter fra det udvidede modul fx data om scope 3, virksomhedens bæredygtighedsprogram mm, idet disse data ofte efterspørges af virksomhedens interessenter fx kunder og banker.

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet gode støtteværktøjer i form af en skabelon for ESG-rapporter (se her) samt Klimakompasset, som er et gratis værktøj til udarbejdelse af et klimaregnskab (se her).

Hvordan komme i gang?

Et projekt iværksættes ved at fastlægge projektformål, herunder ønsker om at opfylde EU’s frivillige ESG-standard samt evt. ønsker, fx udføre en frivillig væsentlighedsanalyse mm. Desuden aftales struktur og indhold i virksomhedens ESG-rapport.

Dernæst iværksættes indsamling af eksisterende ESG-data og data om virksomhedens energiforbrug fra el, varme, egne og leasede transportmidler mm for beregning af virksomhedens CO2e-aftryk (minimum scope 1 og 2).

ESG-data indlægges i rapporten og suppleres med information om virksomhedens hidtidige og fremtidige ESG-tiltag fx i form af et bæredygtighedsprogram.

Link

Læs mere om

Vi tilbyder

Vi tilbyder at inspirere og støtte jer i arbejdet med ESG. Kontakt os på tlf. 4027 8657 eller . Læs mere på www.milestone-pro.dk