EcoVadis – fra spørgeskema til forretningsværdi

EcoVadis - fra spørgeskema til forretningsværdi

Mange virksomheder oplever, at kunder stiller krav om indsigt i og dokumentation af deres bæredygtighedsindsats. En EcoVadis-vurdering kan give denne indsigt og samtidig bidrage til at identificere virksomhedens styrker og iværksætte relevante forbedringer, der hæver scoren. 

En EcoVadis-vurdering kan være en forudsætning for at fastholde eksisterende kunder, deltage i udbud eller blive godkendt som leverandør. Mange større danske virksomheder anvender EcoVadis som en del af deres leverandørstyring.

En EcoVadis-vurdering kan således bidrage til øget troværdighed over for kunder og samarbejdspartnere, styrket konkurrenceevne ved udbud og leverandørgodkendelser, identifikation af forbedringsmuligheder og risici samt en mere systematisk tilgang til virksomhedens arbejde med bæredygtighed.

 

Hvad er EcoVadis?

EcoVadis er en internationalt anerkendt platform, der vurderer virksomheders bæredygtighedspræstationer. En EcoVadis-vurdering kræver, at virksomheden kan dokumentere relevante politikker, procedurer og indsatser. Det betyder, at virksomheder ofte skal samle eksisterende dokumentation og i nogle tilfælde udvikle nye processer eller retningslinjer.

Virksomheder vurderes inden for 4 hovedområder; miljø, arbejdstager- og menneskerettigheder, etik og bæredygtige indkøb. For virksomheder, der allerede arbejder med f.eks. kvalitet, miljø, arbejdsmiljø eller ESG, vil der ofte være et godt fundament at bygge videre på.

Resultatet er en scorecard-rapport, som giver indsigt i virksomhedens præstationer og prioriterede anbefalinger til forbedringer. Ved at arbejde med forbedringer med høj score kan virksomheden kraftigt forbedre sin score fx fra en baseline på ca. 50 op til 70 - 80. Det kan fx ske ved at udvikle politikker og mål, risikoanalyser, klimaregnskab med scope 1-3, en Code of Conduct omfattende EcoVadis 4 hovedområder.

En målrettet indsats kan således opfylde evt. kundekrav til scoren, styrke virksomhedens position i markedet og bidrage til, at bæredygtighedsarbejdet foregår på en struktureret og værdiskabende måde.

 

Hvordan komme i gang?

Et forløb begynder typisk med en gennemgang af virksomhedens nuværende dokumentation og en vurdering af, hvordan denne matcher EcoVadis' krav.

Herefter kan arbejdet omfatte:

  1. Kortlægning af eksisterende politikker og processer.
  2. Identifikation af eventuelle mangler i dokumentationen.
  3. Udarbejdelse eller opdatering af relevante dokumenter og procedurer.
  4. Gennemførelse af EcoVadis-spørgeskemaet og indsendelse af dokumentation.
  5. Opfølgning på resultater og planlægning af forbedringstiltag.

.

Hvorfor vælge os?

Vi omsætter EcoVadis-krav til konkrete forbedringer og forretningsværdi. Vi hjælper virksomheder med at forberede og gennemføre EcoVadis-vurderinger på en praktisk og værdiskabende måde.

Med afsæt i eksisterende processer og dokumentation skaber vi et effektivt forløb, der understøtter både kundekrav og virksomhedens strategiske mål.

 

Link

Læs mere om

 

Kontakt

Kontakt os på tlf. 4027 8657 eller .